A-Hjort på Louise Kragh besøg

Igår var jeg afsted på endnu en lille køretur rundt i det danske land.
Denne gang gik turen til smilets by Århus, hvor jeg skulle mødes med Louise Kragh team’et og med min smukke storesøster på Aros efterfølgende.
Kaffen og colaen blev placeret i bilens kopholdere, og så kørte jeg ellers afsted. Denne gang, når det var mod det mørke Jylland, var der ingen trafik, og turen gik perfekt – derop!
Vel ankommet ved Louise Kragh blev jeg mødt af mere god kaffe og de søde Louise Kragh folk. Jeg fik endnu engang set deres egen produktion af porcelænssmykkerne, og det er som om, hver gang fascineres jeg af det unikke håndværk, de kan og af den ro, der udstråles i arbejdet med porcelænet.

20140911_11321320140911_113242 20140911_11305320140911_113234
Dernæst kom dagens højdepunkt: At vælge ud fra Louise Kraghs nyeste kollektion, hvad jeg kunne tænke mig at få på webshoppen A-Hjort og i showroom’et i Odense.
Det er altid så spændende at vælge nye smykker – og svært. Jeg lytter mere og mere til min egen mavefornemmelse, og hvad jeg selv synes er smukt, og så selvfølgelig til hvilke strømninger jeg fornemmer, der er indenfor smykkemoden i øjeblikket. Det er fedt at mærke den udvikling jeg har gennemgået mht. sikkerhed i smykkevalg, i forhold til lige da jeg startede. Jeg tør nu mere at tro på, at det jeg kan lide, – det kan andre kvinder også lide 🙂
Jeg fik udvalgt de smukkeste smykker, og er bare SÅ glad for mit nyeste udvalg!
Herunder er lidt af det jeg fik valgt ud:
unnamed

Fra starten af næste uge kan I også købe alle nyhederne, jeg har valgt til A-Hjort.
Håber I synes, det er lige så lækkert, som jeg.

Da jeg havde fået spist en lækker frokost og sagt farvel til Louise Kragh team’et, gik turen på gåben til Aros, hvor min ene storesøster arbejder. Vi drak kaffe, vendte verdenssituationen og så fik søs ellers nøje udvalgt hendes efterårsfavoritter fra A-Hjort. Hun faldt for Louise Kraghs Pearl ring twist i forgyldt med sorte porcelænsperler sat sammen med Pearl ring i forgyldt med en powder porcelænsperle. Rigtig flot miks af Pearl ringene. Derudover forelskede hun sig – ganske som jeg også gjorde, da jeg så dem første gang – i Stine A’s 2 Big White Pearl earring 🙂

20140911_144744

Hjem igen – men denne gang knap så heldig. Der var både kø og ulykke på E-45. Nå, men det bedste man kan gøre i den slags situationer er, at høre noget god musik og få tjekket sin tlf for mails mm., så det var hvad jeg gjorde, og hjem kom jeg, dog en del forsinket – og blev heldigvis mødt af mine dejlige drenge, som havde hygget med far, pizza, is OG kakaomælk… Det er vist godt mor her ikke er væk så tit :o)

Rigtig god weekend til jer alle 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.