A-Hjort solgte Pernille Corydon, Louise Kragh, Stine A og Byjuliestokholm smykker

Vækkeuret er 04.30. Det er søndag morgen. Og det meste af resten af Danmark sover sødt under deres dyner endnu.
Jeg hopper ud af sengen, hopper i bad, gør mig færdig og så afsted til København med min mand Anders. A-Hjort skal deltage som udstiller til Brunchclub på Charlottehaven i København. Opstilling af smykker og borde går i gang. Hektisk aktivitet inden deadline. Min søde medhjælper Camilla støder til, og et kort sekund når jeg lige at stoppe op og nyde, at jeg er igang. Igang med at udleve min smykkedrøm 🙂
Dagen flyver afsted med spændende oplæg, foredrag, networking og lækker brunch. Folk kigger interesseret på mine smykker, og jeg får masser af dejlig positiv feedback. Jeg har været nervøs op til, fordi jeg skal op og fortælle om A-Hjort til 150 kvinder, men også dette går godt, og folk tager godt imod mig. Ved bordene går snakken højt, og jeg har fornøjelsen af at sidde ved siden af Lotte Andreasen, som er ejer af http://altan-inspiration.dk/. Hun spørger mig straks, om hun da ikke skal tage nogle af mine smykker på for på den måde at vise folk dem. Sikke en sød tanke – og straks bliver hun iført smukke smykker fra A-Hjort. Der var modeshow på dagen med farverige kjoler fra Mania sat sammen med smykker fra A-Hjort. Derudover bar Anja og Hedi Maxmilling fra Brunchclub også smykker fra A-Hjort hele dagen. Det var alt sammen så sødt og en super måde at netværke og hjælpe hinanden på.
Lidt billeder fra dagen:

bcbc2  bc3 bc4 bc5 bc6 bc7 bc8
Dagen er omme, jeg gør status…. En fantastisk dag med nye bekendtskaber, og jeg har lært mere om salg og netværk.  Jeg savner dog efterhånden mine drenge helt enormt… Har aldrig været ret god til at være væk fra dem. Det er sådan en mærkelig ambivalent følelse som kvinde. Man nyder stilheden, roen og sit arbejde uden børn – men samtidig savner man dem i det sekund, de ikke er ved én.
Synes dette rørende klip fra Sex&the City 2 filmen opsummerer “motherhood” med 2 små børn ret godt:

https://www.youtube.com/watch?v=iOW4Y3i56Ko

Dagen er omme, og vi skynder os hjem til Odense, så vi kan komme til svømning med drengene. Jeg nyder at hoppe i varmtvandsbassinet med dem. Lege med dem og blot lade tankerne om firma, omsætning, økonomi, travlhed osv. forsvinde i horisonten.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.