Pernille Corydon og Louise Kragh smykkemiks af rosaforgyldt og rhodineret.

Først skal lyde en KÆMPESTOR tak til alle, der var forbi A-Hjort’s messestand ved Shoppingbazar i Odense denne weekend. Sikke en fest med masser af bobler og søde kunder.
Hvor var det dejligt at se så mange både nuværende og nye kunder! Også stort til lykke til Anne Viberg-Sørensen med hendes forgyldte Pearl Circle øreringe fra Byjuliestokholm som hun vandt via vores instagram konkurrence på shoppingbazar.

blog1
Herefter bliver jeg nød til lige at dele min lille forelskelse med jer:
Louise Kraghs Enamel O-ring i rhodineret (mørk, sort overflade) sat sammen med rosaforgyldte smykker fra Pernille Corydon.
Jeg er simpelthen helt vild med denne sammensætning af det mørke rå og grafiske i form af Louise Krags O-ring, tilsat det mere bløde feminine rosaforgyldte i form af Pernille Corydons Drop øreringe. Og som prikken over i’et – tilsæt Pernille Corydons all time favorite, hendes Brick ring – også i rosaforgyldt, sammen med hendes Wide Alliance armbånd i enten rosaforgyldt eller oxyderet – eller begge 2. Det synes jeg, er det fedeste efterårssæt her i oktober.

20141006_22371620141006_223524

Til de er jer der ikke er til småbitte sure opstød – spring næste sektion over og hop til bunden af siden 😉 for jeg bliver simpelthen lige nød til at komme med et lille et af slagsen – henvendt til politikere og pengefolkene bag:

Som nystartet iværksætter følger jeg ivrigt med i diverse skønne tiltag såsom Danmarks iværksætteruge, og læser også håbefuldt med når politikerne hylder og ønsker at fremme dansk iværksætteri. Men hverdagen som iværksætter er altså en noget anden og mere besværlig størrelse end medierne og flere andre prøver at vise.
Et par eksempler kunne være:

1. Nets/Teller som er uendelig langsomme i deres sagsbehandling og stiller urimeligt mange krav om diverse sikkerhedsstillelse i form af f.eks. 25.000 kr indsat på en lukket konto, som de bestemmer, hvornår kan frigives (rimelig mange penge at skulle finde frem som nystartet, – og uden visa/dankort på en webshop er man på den… det udnytter Teller), og 3D secure (som man som forbruger hader, da det er endnu nogle ekstra trin før udtjekning på webshoppen). Derudover et væld af underskrifter og vidneunderskrifter mm. Og flere timer i telefontid!!

2. Norske Nordea afdeling som skulle bruge intet mindre end tæt på 10 forskellige underskrifter, alverdens dokumenter, og så alligevel først fik oprettet den norske bankkonto efter 2 måneder – det på trods af, at vi ikke skulle bruge kredit på kontoen. Samt et utal af rykkere fra mig via email og telefonopkald.

Hvis man virkelig vil hjælpe os nyopstartede, så skal alt det bureaukrati, sagsbehandling og dokumentoverflod skæres ned til et minimum. Man skal mærke i bankerne og ved Teller mfl. at de gerne vil hjælpe os og ikke sænke os! Det er svært at få ændret via politisk arbejde, men nok mere en grundholdning i samfundet; at vi virkelig gerne vil vækst og iværksætteri – ikke blot i medierne, men også fra pengemændene bag de store koncerner.

Når det så er sagt, så må I endelig ikke tro, at jeg ikke er dybt taknemmelig for at lave det, jeg laver. For det ER jeg!  Jeg elsker mit arbejde og min webshop. De smukke smykker og de skønne designere bag – og jeg brænder sådan for, at A-Hjort skal blive en stor succes internationalt.

Til slut vil jeg lige slå et slag for et af mine mange skønne arrangementer her til efteråret 2014; nemlig Kvindeevent, som afholdes på Havnens Gourmet lørdag den 8/11-2014 kl 10-14. Det er en dag med shopping af bl.a tøj, smykker og blomster tilsat en lækker brunch. Tag din veninde, mor eller søster med til en dag i forkælelsens tegn. Du kan købe billetter ved mig til 125,- kr pr. stk. Følg A-Hjort på facebook eller tilmeld dig vores nyhedsbrev på: http://www.a-hjort.dk/nyhedsbrev

FB opslag kvindeevent

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.